Økonomi

Hos Private Health sætter vi en stor ære i at levere ydelser af højeste kvalitet. For at sikre kontinuitet og et højt fagligt niveau benytter Private Health sig udelukkende af dansk autoriserede sygeplejersker og jordemødre. Derudover samarbejder vi med autoriserede fysioterapeuter og en bred vifte af speciallæger.

Økonomi & betingelser

Forud for opstart hos en ny klient afholder vi altid en indledende samtale med dig og/eller dine pårørende. Her afklarer vi dine behov for pleje og omsorg, hvilket danner grundlag for en fremtidig samarbejdsaftale med vagtplaner og økonomi. Skulle dine behov ændre sig, justeres aftalen og den tilknyttede økonomi tilsvarende.

Afhængig af plejebehovets omfang sammensættes et fast team af sygeplejersker, som alle skal godkendes af dig før opstart. Du modtager løbende opdaterede vagtplaner, så du altid ved, hvem der kommer i dit hjem og hvornår. Bemærk, at vi som udgangspunkt har en minimumsgrænse på 3 timers varighed pr. besøg.

Kontakt os for et skræddersyet og konkurrencedygtigt tilbud.

Opstart af et privat sygeplejeforløb

Du kontakter os

Vi starter altid med en samtale – uforpligtende og i dit tempo. Her lytter vi til dine ønsker og behov. Du er velkommen til at ringe, skrive eller lade en pårørende tage kontakt.

Vi besøger dig

Vi kommer hjem til dig, så vi kan danne os et indtryk af dine omgivelser og tale mere konkret om, hvordan vi bedst kan støtte dig i hverdagen.

Dit private sygeplejeteam

Du får et fast team af sygeplejersker, der følger dig gennem hele forløbet. Det skaber tryghed og sikrer, at du ikke skal starte forfra hver gang.

Vi går i gang

Når alt er på plads, starter forløbet stille og roligt op. Vi tilpasser os din rytme og dine behov og sørger for, at du får den nødvendige hjælp og støtte.

Brochure om os

Vil du læse mere om hvad Private Health kan tilbyde, så læs vores brochure online her.

Priser

Sygeplejersker

Hverdage – hele døgnet: DKK 650, – / time
Weekend – hele døgnet: DKK 795, – / time *
Helligdag – hele døgnet: DKK 1.150, – / time **

*Weekendtakst starter fredag Kl. 16:00 til og med mandag Kl. 08:00.

**Helligdagstakst starter på dagen Kl. 00:00 til efterfølgende hverdag Kl. 08:00

Helligdage er som følger:

  • Nytårsdag (1. januar)
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag
  • 2. Påskedag
  • Kristi himmelfartsdag, Pinsedag
  • 2. Pinsedag
  • Juleaften
  • 1. og 2. juledag samt Nytårsaftensdag (31. december).


Fysioterapeut

Hverdage kl. 08:00 – 18:00: DKK 850 / 45 min (første besøg DKK 1.250 / 75 min)
Helligdage kl. 08:00 – 18:00: DKK 1.150

Tilskud fra forsikrings- og pensionsselskaber

Vi opfordrer til, at klienter i særlige tilfælde undersøger muligheden for evt. tilskud fra Sygesikring Danmark, forsikrings- og pensionsselskaber eller andre relaterede sundhedsforsikringer. Private Health har samarbejdsaftaler med Top Danmark.

Private Health kan i den forbindelse oplyse, at Sygesikring Danmark i tilfælde af terminal pleje yder et beløb på ca. kr. 12.000. For at modtage denne ydelse skal der indhentes forskellige erklæringer fra læge/hospital. Private Health er gerne behjælpelige med at fremskaffe disse. Vi anbefaler i alle tilfælde klienter og/eller pårørende til selv at tage kontakt til de pågældende organisationer for yderligere information.

Patientsikkerhed og journalføring

Hos Private Health er vi godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed med en 100% opfyldelse af alle punkter ved gennemgang. For at sikre patientsikkerhed og kontinuitet i plejen er det i Danmark et lovkrav, at sundhedspersonale fører journal. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside finder man bekendtgørelsen om fastsatte regler for sundhedsfaglig dokumentation.

Hos Private Health dokumenteres vores pleje og omsorg i vores journalsystem, udviklet til systematisk indsamling af plejepersonalets indsatser og arbejdsgange. Alle vores instrukser, vejledninger samt journalsystem er godkendt uden anmærkninger af Styrelsen for Patientsikkerhed. De indsamlede data opbevares i 5 år jvf. lovgivning på området. Vores sygeplejefaglige dokumentation foretages indenfor planlagt vagt i hjemmet, og er derfor inkluderet i prisen.

Vi har fået pæne ord med på vejen

Kære Private Health og hele teamet,

Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsorg var fantastisk og meget kompetent.

De varmeste anbefalinger herfra.

Frederik

Da vores far blev terminalt syg, ønskede han at tilbringe sin sidste tid i hjemmet og vi kæmpede med at få offentlig hjælp, men ramlede ind i lang ventetid og sommerferie.

Private Health og hele teamet blev vores redning! På få dage fik de opsat fuldstændig fantastisk hjælp og støtte med besøg og pleje hver dag og var utrolig fleksible i hurtig pleje-tilpasning som sygdommen skred frem.

Takket være Private Health og de fantastiske og yderst professionelle sygeplejersker, fik vores far den afslutning på livet, han ønskede.

Familie i Nærum

Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.

Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.

Familie i Nærum

Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder. Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid

Familie i Nærum

Værdierne

Hos Private Health skræddersyr vi plejeforløb med udgangspunkt i vores klients individuelle behov.

Vi er leverandører af sygeplejefaglige ydelser hvor vi arbejder målrettet med vores værdier som en del af synergien mellem et fantastisk arbejdsmiljø, høj sundhedsfaglig kvalitet og vores sygeplejefaglige dyder.

Vil du i kontakt med os?

Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.

Send os en besked