Privat demenspleje

Privat hjemmesygepleje til demensramte

Uanset hvor meget vi mennesker stræber efter at klare os selv i enhver livssituation, kan vi ikke ændre ved det vilkår, at vi er afhængige af hinanden. Særligt i de perioder af vores liv, hvor vi rammes af sundhedsmæssige udfordringer. Hos Private Health mener vi, at omsorg, nærvær og fysisk aktivitet fra erfarne sygeplejersker til mennesker med demens, øger livskaliteten og glæden ved livet. Vi tror på, at omsorg er den bedste medicin – og vil tilpasser vores demenspleje derefter.

Sygeplejerske fra Private Health på en gåtur uden for i selskab med en demensramt klient

Sygepleje og omsorg til dementsramte i eget hjem

Hos Private Health er en af vores grundanskuelser den, at alle mennesker har lige stor betydning. Med eller uden demens. At støtte en familie, der lever med demens og være en del af deres hverdag, forudsætter tillid. Og ikke mindst, at vi sætter os i vores demensramte klients sted. Vi mener, at det at kunne sætte sig i et andet menneskes sted er udgangspunktet for at kunne yde professionel omsorg og privat sygepleje.

Det er vores overbevisning, at omsorg er en stor del af vejen til bedring og livsglæde for vores klienter. Hos Private Health ved vi af erfaring, at hvis vores fokus ligger på at styrke og understøtte det demensramte menneskes eksisterende færdigheder, vil vi på denne måde stimulere dets sanser som igen skaber ro for hele familien.

Det kan vi hjælpe med:

Hvad er privat demenspleje?

Privat demenspleje er professionel pleje og omsorg til mennesker med demens i eget hjem. Det handler om at bevare de vaner, rutiner og omgivelser, der giver den mennesket med demens en fornemmelse af sammenhæng og tryghed i hverdagen.

Hos Private Health varetages plejen af autoriserede sygeplejersker, der er specialiserede i pleje og omsorg til demensramte. Vi ser hele mennesket bag diagnosen og tager os den tid, den kommunale demenspleje sjældent har – for eksempel tiden til den gode samtale, den rolige morgen og de meningsfulde aktiviteter, der gør en reel forskel.

Den kommunale hjemmehjælp til demente er ofte præget af skiftende ansigter, korte besøg og begrænset tid til nærvær. Hos Private Health tilbyder vi et fast team af sygeplejersker, der kender din kære, kender hjemmet og tilpasser sig det tempo og de nødvendige behov. Det skaber den kontinuitet og ro, som er afgørende for et godt forløb – for mennesket med demens såvel som for de pårørende.

Vi starter altid med en uforpligtende samtale, hvor vi lytter til jer og danner os et billede af den demensramtes hverdag, ressourcer og ønsker. Derfra tilrettelægger vi et skræddersyet forløb, som vi løbende kan justere efter behov.

Vi er en tillidsskabende udbyder af privat sygepleje til demente

Det kræver tillid at invitere fremmede ind i hjemmet – og ind i et af livets mest sårbare kapitler. Derfor vælger vi vores sygeplejersker ikke kun på faglige kvalifikationer, men i lige så høj grad på deres menneskelige egenskaber. Empati, nærvær og ro er forudsætninger for god demenspleje og omsorg. Som en tillidsskabende privat udbyder af demenspleje tilbyder vi blandt andet:

Private Health kan bl.a. hjælpe med private sygeplejersker i hjemmet

De samme kendte ansigter ved hvert besøg

Dit familiemedlem får tilknyttet en kontaktperson samt et håndplukket hold af sygeplejersker.

Vores fysioterapeut i færd med at instruere i øvelser

Døgnåben vagttelefon –
tilgængelighed 24/7

Du kan komme i kontakt med os 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det giver ro og tryghed.

Æstetik og åndelig omsorg er blandt vores private sygeplejerskers og fysioterapeuter vigtigste værdier

Privat demenspleje med fokus på æstetik og åndelig omsorg

Vi koordinerer pleje og omsorg med fokus på kontinuitet og tryghed i forløbet.

Sygeplejerske serverer smørrebrød for en klient i forbindelse med et forløb med privat demenspleje i eget hjem

Vores tilgang til demenspleje

Demens er ikke én sygdom, men en samlet betegnelse for symptomer som hukommelsestab, forvirring, ændringer i personlighed og adfærd samt nedsat evne til at klare sig selv.

Hos Private Health arbejder vi med omsorg, nærvær og meningsfuld aktivitet som nøgleelementer i demensplejen. Vi ved, at fysisk og socialt engagement kan styrke livskvaliteten og skabe ro og tryghed for både den demensramte og de pårørende. Gennem daglige rutiner som gåture, træningsøvelser, fælles madlavning og praktiske gøremål som tøjvask understøtter vi vores klienters ressourcer og bidrager til en mere stabil og værdig hverdag.

Demens påvirker ikke kun den enkelte – men hele familien. Når en person rammes af demens, ændres hverdagen for både den demensramte og de nærmeste. Hos Private Health forstår vi kompleksiteten og de følelsesmæssige udfordringer, der følger med. Vi står klar til at støtte dig og din familie, så livet med demens kan opleves
mere trygt og overskueligt.

Opstart af forløb hos Private Health

Thomas og Linda fra Private Health

Du kontakter os

Vi starter altid med en uforpligtende samtale. Her lytter vi til ønsker og behov fra klienten og pårørende. Der er ingen forkerte spørgsmål.

Vi besøger dig

Vi kommer hjem til dig, så vi kan danne os et indtryk af dine omgivelser og tale mere konkret om, hvordan vi bedst kan støtte dig i hverdagen.

Dit private sygeplejeteam

Vi tilbyder et fast team af sygeplejersker. Det skaber tryghed og forhindrer, at I skal starte forfra ved hvert besøg.

Vi går i gang

Når alt er på plads, starter forløbet stille og roligt. Vi tilpasser os den demensramtes rytme og dagsform og stræber efter en tryg overgang.

Brochure om os

Vil du læse mere om hvad Private Health kan tilbyde, så læs vores brochure online her.

Når omsorg er den bedste medicin

Hos Private Health læner vi os op af Dagmarsminde modellen og ved at det er altafgørende, at vores sygeplejersker konstant tænker kreativt, når de støtter et dementramt menneske i af få en bedre og mere meningsfuld hverdag. Vi ved, at vejen dertil er belagt med fysisk træning, mentaltræning, tålmodighed, faste rammer, gentagelser og rutiner. Herunder en stimulerende tilgang, der kan motivere den dementramte til at udføre praktiske hverdagsopgaver. Og der findes altid ægte opgaver, som har en reel betydning for et menneske med demens.

Vores sygeplejersker har en omsorgsfuld og nærværende tilgang og undersøger hele tiden, hvad de kan gøre bedre, så vores klienter med demens bliver endnu mere tilfredse med livet, får større selvtillid, kan flere ting selv og opnår en større følelse af livskvalitet. Private Health yder omsorg og støtter vores klienter på deres vej til et bedre liv.

Hverdag uden medicin

Beroligende medicin har den effekt, at man bliver ligeglad med alt. Livet bliver meningsløst, og mange oplever at deres dementramte familiemedlem bliver forvirret, aggressiv, frustreret og urolig. Dette bevirker ofte, at der ordineres antipsykotiske midler, der har bivirkninger som forstyrrelser i bevægeapparatet og svimmelhed til følge. Hertil lidt sovemedicin, som gør at den demensramte sover om dagen og er vågen om natten. Medicinering i kombination med mangel på meningsfulde aktiviteter forstyrrer døgnrytmen.

Uden medicinering oplever mange, at deres demensramte familiemedlem bliver “sig selv” igen med alle de naturlige reaktioner, som følger med denne tilstand. Der opstår sammenhæng i deres oplevelser, hvilket skaber grundlag for, at vi som fagpersonale kan hjælpe klienten med at udvikle sig og genvinde færdigheder.

Væk med medicinen

Med en såkaldt afmedicinering i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge oplever vi ofte, at den dementramte får sin appetit på livet og sult tilbage. Dette skaber bedre betingelser for at sygeplejersken kan skærpe alle den demensramtes sanser. For eksempel med velduftende og behagelig pleje, fælles morgenbord og madlavning.

Dette sammen med meningsfulde aktiviteter i løbet af dagen, som passer til det liv den dementramte har levet indtil nu. Bevægelse, gymnastik, ordlege, træning med tal, gåture, oplæsning og samtaler. Efter nogen tid med målrettet og kvalificeret fokus på at skærpe sanserne oplever mange raske ægtefæller, at de får deres hustru/mand tilbage – og sammen mærker vi, når omsorg er den bedste medicin.

En meningsfuld hverdag

Hvem holder ikke af at starte en rolig morgen med et varmt bad efterfulgt af velduftende morgenmad? Med hjælp fra Private Health sørger vores sygeplejersker for at fylde klientens dage med meningsfulde og ægte aktiviteter, som passer til det liv den demensramte har levet indtil nu.

Sammen kører klient og privat sygeplejerske måske på en lille tur inden frokost, og finder et hyggeligt sted i naturen hvor de kan mærke den friske luft og dufte livet omkring dem. Senere på dagen tilberedes frokosten sammen, og det skærper alle sanser og giver lyst til at spise. Klient og privat sygeplejerske læser og ser på billeder, og sammen forsøger de at genopfriske gamle minder og sanse det genkendelige i alt det nye dagen bringer.

Træning, samtale, og madlavning er meningsfulde og ægte aktiviteter, ligesom naturlig bevægelse, gymnastik, træning med tal og oplæsning kan være det. Med Private Health i hjemmet er det ligeledes muligt at aflaste den raske ægtefælle med hjælp fra vores kompetente og omsorgsfulde sygeplejersker.

Skriv eller ring til Private Health

Vi sidder klar til at høre fra dig. Uanset om du ringer eller skriver, kan du forvente et hurtigt svar og en indsats, der matcher dine behov.

Priser på privat demenspleje

Sygeplejersker

*Weekendtakst starter fredag Kl. 16:00 til og med mandag Kl. 08:00.

**Helligdagstakst starter på dagen Kl. 00:00 til efterfølgende hverdag Kl. 08:00

Helligdage er som følger:

  • Nytårsdag (1. januar)
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskedag
  • 2. Påskedag
  • Kristi himmelfartsdag, Pinsedag
  • 2. Pinsedag
  • Juleaften
  • 1. og 2. juledag samt Nytårsaftensdag (31. december).

Tilskud fra forsikrings- og pensionsselskaber

Vi opfordrer til, at klienter i særlige tilfælde undersøger muligheden for evt. tilskud fra Sygesikring Danmark, forsikrings- og pensionsselskaber eller andre relaterede sundhedsforsikringer.

Private Health kan i den forbindelse oplyse, at Sygesikring Danmark i tilfælde af terminal pleje yder et beløb på ca. kr. 12.000. For at modtage denne ydelse skal der indhentes forskellige erklæringer fra læge/hospital. Private Health er gerne behjælpelige med at fremskaffe disse. Vi anbefaler i alle tilfælde klienter og/eller pårørende til selv at tage kontakt til de pågældende organisationer for yderligere information.

Vi har fået pæne ord med på vejen

Private Health har gennem det seneste år ydet enestående pleje af vores aldrende mor med sygeplejersker, personlige assistenter og fysioterapeuter. Med dyb faglighed og stort menneskeligt overskud har de skabt tryghed og varme i hverdagen. Udover alt det sundhedsfaglige sørger Private Health også for, at hjemmet altid holdes pænt, at der luftes ud, at der er friske blomster på bordet, og at måltiderne tilberedes med omsorg og respekt for vores mors ønsker.

Efter et fald og brud på albuen tidligere på året genoptrænede de hende målrettet, så hun nu er stærkere og mere mobil end før. Og måske endnu vigtigere, så har de tændt livsglæden i hende igen. Vores mor nyder nu at gå ture, besøge museer og ses med veninder – altid med Private Health som kærlig støtte.

Mine søskende og jeg har ikke altid mulighed for at være der for vores mor. Derfor er det fantastisk at vide, at vi altid kan regne med dedikerede, professionelle og omsorgsfulde medarbejdere fra Private Health – en virksomhed med masser af varme og sjæl – tak for jer!

Familie i Rudersdal

Vi har med stor glæde og tilfredshed benyttet Private Health i mere end 8 mdr.

Vi har kun godt at sige om den omsorg, professionalisme og utrættelige problemløsning, som vi har mødt i hele perioden.

Uanset opgavens varighed og indhold har Private Health imødekommet vores forespørgsler – også ved de mange akut opståede behov, som vi har haft i perioden.

Hver gang har vi oplevet prompte svar, løsningsforslag, søde og tålmodige kolleger med stort overskud til vores syge mor og vores udfordrede far.

Vi kan på det varmeste anbefale Private Health – de har været den centrale årsag til, at vi som pårørende har kunnet komme igennem en meget svær periode.

Familie i Hørsholm

Jeg søgte hjemmepleje til min far på en ferie på Mols. Private Health fandt en lokal hjemmeplejer i løbet af meget få dage, der sørgede for pleje til min far. Meget professionelt og super effektiv service. De gik meget langt for at finde en løsning for os i et område, de normalt ikke servicerer. En fornøjelse og kan varmt anbefales.

Pårørende på Frederiksberg

Private Health hjalp mig med genoptræning, og det gjorde en kæmpe forskel. Jeg blev mødt med omsorg, ro og faglighed – og følte mig virkelig set. Tak for støtten, den betød mere end I aner.

Klient i Rudersdal

Kære Private Health og hele teamet,

Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsorg var fantastisk og meget kompetent.

De varmeste anbefalinger herfra.

Frederik

Da vores far blev terminalt syg, ønskede han at tilbringe sin sidste tid i hjemmet og vi kæmpede med at få offentlig hjælp, men ramlede ind i lang ventetid og sommerferie.

Private Health og hele teamet blev vores redning! På få dage fik de opsat fuldstændig fantastisk hjælp og støtte med besøg og pleje hver dag og var utrolig fleksible i hurtig pleje-tilpasning som sygdommen skred frem.

Takket være Private Health og de fantastiske og yderst professionelle sygeplejersker, fik vores far den afslutning på livet, han ønskede.

Familie i Nærum

Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.

Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.

Datter, Louise

Sygeplejerske fra Private Health griner og hygger i hjemmet med en klient under et besøg ifm. med et forløb med privat demenspleje

Et trygt hjem er afgørende for demenspleje

Når det gælder demenspleje, er det afgørende, at hjemmet forbliver trygt, og at ro og omsorg er i centrum. Hos Private Health er vores mål at styrke og understøtte det demensramte menneskes eksisterende færdigheder.

Vi hjælper med at tilpasse hjemmet, så det imødekommer de særlige behov, der følger med demenssygdomme – fra fjernelse af dørtrin for at undgå faldulykker til opsætning af håndtag, der gør det lettere at bevæge sig sikkert rundt.

Vores fokus er altid på at skabe en rolig og værdig atmosfære, hvor den enkelte kan føle sig tryg og godt tilpas i deres eget hjem.

Vil du høre mere om vores tilgang til privat demenspleje, og hvordan vi kan hjælpe din familie, så tøv ikke med at kontakte os.

Vil du i kontakt med os?

Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.

Send os en besked

Ønsker du at søge et job, så læs mere her.

Spar 12 % på sygepleje

Vi tilbyder lige nu en pakkeløsning til nye klienter. Som altid er nærvær, høj faglighed og æstetik i sygeplejen rammen for vores forløb. Pakkeløsningen er til dig eller din kære, der har behov for fast støtte i hverdagen og ønsker en sikker og stabil start på et godt forløb.