Privat genoptræning

Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på adskillige biologiske processer, og er derfor uden sammenligning et af de bedste midler mod sundhedsmæssige udfordringer af både fysisk og psykisk karakter. Om man netop er blevet opereret, har været igennem et længere indlæggelsesforløb eller er udfordret psykisk, viser forskning og erfaring at frisk luft og daglig træning giver øget appetit, livsglæde, bedre søvnmønster og selvfølelse.

 

Privat genoptræning og rehabilitering

Hos Private Health er vores mål ikke at træne vores klienter op til at løbe et maraton, men at opnå velvære, bibeholde muskelmasse, genvinde selvtilliden og opnå en naturlig træthed.

Hos Private Health er den daglige træning en del af vores omsorgsbehandling og sygepleje.

 

Opstart af et privat genoptræningsforløb

Du kontakter os

Vi starter altid med en samtale – uforpligtende og i dit tempo. Her lytter vi til dine ønsker og behov. Du er velkommen til at ringe, skrive eller lade en pårørende tage kontakt.

Vi besøger dig

Vi kommer hjem til dig, så vi kan danne os et indtryk af dine omgivelser og tale mere konkret om, hvordan vi bedst kan støtte dig i hverdagen.

Dit private sygeplejeteam

Du får et fast team af sygeplejersker, der følger dig gennem hele forløbet. Det skaber tryghed og sikrer, at du ikke skal starte forfra hver gang.

Vi går i gang

Når alt er på plads, starter forløbet stille og roligt op. Vi tilpasser os din rytme og dine behov og sørger for, at du får den nødvendige hjælp og støtte.

Brochure om os

Vil du læse mere om hvad Private Health kan tilbyde, så læs vores brochure online her.

Genoptræning efter operation/indlæggelse

Private Health samarbejde med nogle af landets dygtigste udekørende fysioterapeuter. Sammen står vi klar til at tilbyde dig hjælp til genoptræning efter du er blevet opereret. Som nyopereret vil du ofte blive sendt hjem 1-2 døgn efter din operation med en genoptræningsplan, samt et tilbud om kommunal genoptræning.

Hos Private Health mener vi at genoptræning tilpasset dine vante rammer er det bedste udgangspunkt for et succesfuldt resultat. Vores dedikerede fysioterapeuter kommer til dig samme dag du udskrives, og sammen gennemgår I den allerede udleverede genoptræningsplan, og/eller udarbejder en ny. Herefter hjælper din private sygeplejersker dig med at udfører øvelserne, gerne flere gange om dagen.

Mange klienter har de første uger behov for hjælp til daglig træning. Herefter nogle gange om ugen. Træningen foregår med en autoriseret sygeplejerske hjemme hos dig, i dine vante og trygge omgivelser. Vi synes dette er det allerbedste for at gøre din træning så relevant som muligt.

Læs mere om:

Nyopereret

Som nyopereret kan mange være i tvivl om hvad de må, når de kommer hjem fra hospitalet. Dette kan skabe usikkerhed, ligesom det at være alene kan føles utrygt. Private Health tilpasser de sygeplejefaglige indsatser ud fra dine behov. Typisk vil du efter en operation have behov for hjælp til personlig pleje, mobilisering, sårpleje, smertelindring, skift af forbindinger, støtte og omsorg til natten. Herefter til fjernelse af sting/agraffer.

Private Health støtter dig i den genoptræningsplan du har med fra udskrivelsen, eller vi udarbejder en i tæt samarbejde med en af vores dygtige fysioterapeuter og altid med behandlingsansvarlige læge inde over forløbet. Sammen skræddersyr vi et genoptræningsforløb, der giver dig den tryghed og omsorg du har brug for i din nye hverdag.

 

Hjemme igen

Det kan være svært at komme hjem efter en operation. Nogle patienter oplever at have smerter og føler sig usikre på hvad de må tage af smertestillende medicin, om de bløder for meget med mere.

Private Health er behjælpelig med at planlægge din hjemkomst, og vi er hos dig i det omfang du måtte have behov. Vi besøger dig nogle dage inden du skal opereres, og herefter samme dag du kommer hjem fra hospitalet. Vi agerer også gerne bisidder under din udskrivelse. På denne måde bliver vi dine ekstra ører, så du sikrer dig at få al den vigtige information med hjem.

De første døgn efter en operation kan du være udfordret, og have svært ved at klare dagligdagsrutiner såsom bad, madlavning, træning, indkøb med mere. Her stiller vi en fast sygeplejerske til rådighed for dig. Efter nogle uger skal sting/clips/agraffer fjernes, hvilket vi sørger for hjemme hos dig. Dermed spares du for en tidskrævende tur til hospital eller egen læge.

Private Health renser, vasker, plejer og skifter forbinding. Vi hjælper dig med råd og vejledning omkring mobilisering og smertebehandling i tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge. Du bestemmer selv om du har behov for tilstedeværelsen af en sygeplejerske i nogle timer om dagen eller hele døgnet. Vores sygeplejersker tilpasser sig løbende dine behov.

Vi har fået pæne ord med på vejen

Kære Private Health og hele teamet,

Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsorg var fantastisk og meget kompetent.

De varmeste anbefalinger herfra.

Frederik

Da vores far blev terminalt syg, ønskede han at tilbringe sin sidste tid i hjemmet og vi kæmpede med at få offentlig hjælp, men ramlede ind i lang ventetid og sommerferie.

Private Health og hele teamet blev vores redning! På få dage fik de opsat fuldstændig fantastisk hjælp og støtte med besøg og pleje hver dag og var utrolig fleksible i hurtig pleje-tilpasning som sygdommen skred frem.

Takket være Private Health og de fantastiske og yderst professionelle sygeplejersker, fik vores far den afslutning på livet, han ønskede.

Familie i Nærum

Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.

Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.

Familie i Nærum

Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder. Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid

Familie i Nærum

Tilpasset genoptræning i velkendte omgivelser

Ved genoptræning i eget hjem skal omgivelserne understøtte en hurtig og effektiv rehabilitering.

Hos Private Health hjælper vi med at tilpasse hjemmet, så det bliver et optimalt sted for genoptræning – hvad enten det handler om at fjerne dørtrin, installere hjælpemidler eller skabe plads til træningsudstyr.

Vores fokus er på at sikre, at du kan genvinde din styrke og selvstændighed i trygge og velkendte rammer.

Vil du i kontakt med os?

Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig, og gør alt hvad vi kan for at hjælpe.

Send os en besked

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.