Hjemmehospice er en specialiseret indsats, der giver terminalt eller alvorligt syge mulighed for at modtage pleje i trygge og velkendte omgivelser. Private Health tilbyder privat hospice med fokus på omsorg og tilpasset terminal pleje i hjemmet, så du kan bevare ro og værdighed i dit hjem i Nivå. Vores autoriserede sygeplejersker arbejder med stor faglighed og nærvær for at skabe en varm og personlig pleje, der tager udgangspunkt i dine behov.
At være i dine egne omgivelser skaber en ro og tryghed, som kan være svær at finde andre steder. Du kan bevare kontakten til de ting og personer, der betyder mest for dig, og det giver ofte en særlig følelse af velvære og fred.
Når vi hjælper dig i dit hjem i Nivå, tilpasser vi plejen nøje efter dine ønsker og behov. Vi respekterer din personlige rytme og sørger for, at omsorgen både er fleksibel og nærværende, så du altid føler dig forstået og mødt på dine præmisser.
Vi lægger vægt på at kombinere faglighed med varme og respekt, så du oplever værdighed og tryghed. Vores fokus er at skabe et miljø, hvor du og dine nærmeste kan være til stede sammen i ro og omsorg.
Hos Private Health ser vi på hele mennesket – ikke kun sygdommen. Vi tror på, at nærvær, ro og faglighed er grundlaget for en værdig pleje. Vores mål er at støtte både pårørende og klienten i trygge og velkendte omgivelser i forbindelse med indretning af privat hospice i hjemmet.
Du får tilknyttet en fast kontaktperson samt et håndplukket hold af palliative sygeplejersker.
Du kan komme i kontakt med os 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det giver ro og tryghed,
Vi koordinerer pleje og behandling, så du altid oplever kontinuitet og tryghed i forløbet.
Et privat hospice betyder, at du kan blive i dine velkendte omgivelser i stedet for at skulle flytte på en institution. Vores autoriserede sygeplejersker med erfaring i palliativ pleje er til stede og sikrer tryghed gennem hele forløbet.
Vi arbejder med palliativ pleje, som handler om at lindre dine smerter og mindske ubehag. Vores fokus er at bevare din livskvalitet fysisk, psykisk og socialt, så du kan få en så god hverdag som muligt.
Vi begynder plejen tidligt og tilpasser den løbende til dine behov, herunder smertelindring, personlig pleje og samarbejde med dine læger og hospitaler. Vi tilbyder palliativ pleje og privat hospice i Nivå med omsorgen og det enkelte menneske i centrum.
Vi starter altid med en samtale – uforpligtende og i dit tempo. Her lytter vi til dine ønsker og behov. Du er velkommen til at ringe, skrive eller lade en pårørende tage kontakt.
Vi kommer hjem til dig, så vi kan danne os et indtryk af dine omgivelser og tale mere konkret om, hvordan vi bedst kan støtte dig i hverdagen.
Du får et fast team af terminale sygeplejersker, der følger dig gennem hele forløbet. Det skaber tryghed og sikrer, at du ikke skal starte forfra hver gang.
Når alt er på plads, starter forløbet stille og roligt op. Vi tilpasser os din rytme og dine behov og sørger for, at du får den nødvendige hjælp og støtte.
Terminalerklæring: Når en person er erklæret terminal eller alvorligt syg af en læge, opnår du adgang til gratis medicin og plejeorlov til dine nærmeste. Vi hjælper dig med at få terminalerklæringen på plads og sørger for, at medicinen er bestilt og klar til brug.
Hjælpemidler og medicin: Vi håndterer bestillingen og leveringen af al den medicin og de hjælpemidler, som lægen har ordineret. Det indebærer typisk en hospitalsseng, en trykaflastende madras og nødvendige artikler til medicingivning, så du har det udstyr, der gør hverdagen nemmere.
Indretning af værelset: Vi sørger for, at værelset indrettes med fokus på rolig belysning, lyd og en behagelig atmosfære. Vi lægger vægt på æstetik for at undgå det kliniske udtryk og skabe et fredfyldt miljø, hvor du kan føle dig tryg og godt tilpas.
Sygeplejerskens rolle: Vores sygeplejersker har det overordnede ansvar for din pleje og følger din tilstand tæt. De lindrer smerter og ubehag og varetager direkte pleje som bad, hårpleje, mundhygiejne og påklædning.
Særlige behov: Allerede tidligt taler vi om dine særlige ønsker og behov. Vi er til stede for at aflaste dig og dine pårørende, så I trygt kan være sammen og fokusere på de værdifulde stunder.
Ro og tryghed i eget hjem: At være i sit eget hjem i livets sidste fase kan give en uerstattelig følelse af tryghed. De velkendte omgivelser, den personlige atmosfære og den daglige rutine kan give klienten en dyb følelse af tryghed og ro.
Personlig og skræddersyet pleje: Hos Private Health forstår vi, at hver klient er unik, og deres behov kan variere. Derfor tilbyder vi en skræddersyet plejeplan, der tager hensyn til klientens individuelle ønsker og behov, hvilket sikrer, at de modtager den bedst mulige pleje.
Mulighed for at være omgivet af nære pårørende: I hjemmets trygge rammer har klienten mulighed for konstant at være omgivet af familie og kære. Dette kan ikke blot give klienten en følelse af kærlighed og støtte, men også give de pårørende mulighed for at tilbringe kvalitetstid sammen i en velkendt atmosfære.
Fleksibilitet i plejeplanen: Livets sidste fase kan være uforudsigelig, og behovene kan ændre sig hurtigt. Med hjemmehospice har vi mulighed for at være fleksible og hurtigt tilpasse plejeplanen efter de skiftende behov, hvilket sikrer, at klienten altid modtager den rette pleje.
Private Health tilbyder professionel privat sygepleje og terminal pleje i eget hjem – altid med fokus på det hele menneske. Vi er en tillidsskabende sundhedsudbyder, som tror på, at nærvær, æstetik og høj faglighed skaber de bedste rammer for pleje og livskvalitet – også i den sidste tid eller i forbindelse med alvorligt sygdom
Vores erfarne sygeplejersker er dedikerede til at skabe en atmosfære af ro og forståelse, hvor klienten kan reflektere over livets store spørgsmål og finde fred i deres egne overbevisninger og livssyn. Vi er her for at sikre, at ingen føler sig alene på denne personlige rejse mod livets afslutning.
*Weekendtakst starter fredag Kl. 16:00 til og med mandag Kl. 08:00.
**Helligdagstakst starter på dagen Kl. 00:00 til efterfølgende hverdag Kl. 08:00
Helligdage er som følger:
Vi opfordrer til, at klienter i særlige tilfælde undersøger muligheden for evt. tilskud fra Sygesikring Danmark, forsikrings- og pensionsselskaber eller andre relaterede sundhedsforsikringer.
Private Health kan i den forbindelse oplyse, at Sygesikring Danmark i tilfælde af terminal pleje yder et beløb på ca. kr. 12.000. For at modtage denne ydelse skal der indhentes forskellige erklæringer fra læge/hospital. Private Health er gerne behjælpelige med at fremskaffe disse. Vi anbefaler i alle tilfælde klienter og/eller pårørende til selv at tage kontakt til de pågældende organisationer for yderligere information.
Private Health har gennem det seneste år ydet enestående pleje af vores aldrende mor med sygeplejersker, personlige assistenter og fysioterapeuter. Med dyb faglighed og stort menneskeligt overskud har de skabt tryghed og varme i hverdagen. Udover alt det sundhedsfaglige sørger Private Health også for, at hjemmet altid holdes pænt, at der luftes ud, at der er friske blomster på bordet, og at måltiderne tilberedes med omsorg og respekt for vores mors ønsker.
Efter et fald og brud på albuen tidligere på året genoptrænede de hende målrettet, så hun nu er stærkere og mere mobil end før. Og måske endnu vigtigere, så har de tændt livsglæden i hende igen. Vores mor nyder nu at gå ture, besøge museer og ses med veninder – altid med Private Health som kærlig støtte.
Mine søskende og jeg har ikke altid mulighed for at være der for vores mor. Derfor er det fantastisk at vide, at vi altid kan regne med dedikerede, professionelle og omsorgsfulde medarbejdere fra Private Health – en virksomhed med masser af varme og sjæl – tak for jer!
Familie i Rudersdal
Vi har med stor glæde og tilfredshed benyttet Private Health i mere end 8 mdr.
Vi har kun godt at sige om den omsorg, professionalisme og utrættelige problemløsning, som vi har mødt i hele perioden.
Uanset opgavens varighed og indhold har Private Health imødekommet vores forespørgsler – også ved de mange akut opståede behov, som vi har haft i perioden.
Hver gang har vi oplevet prompte svar, løsningsforslag, søde og tålmodige kolleger med stort overskud til vores syge mor og vores udfordrede far.
Vi kan på det varmeste anbefale Private Health – de har været den centrale årsag til, at vi som pårørende har kunnet komme igennem en meget svær periode.
Familie i Hørsholm
Jeg søgte hjemmepleje til min far på en ferie på Mols. Private Health fandt en lokal hjemmeplejer i løbet af meget få dage, der sørgede for pleje til min far. Meget professionelt og super effektiv service. De gik meget langt for at finde en løsning for os i et område, de normalt ikke servicerer. En fornøjelse og kan varmt anbefales.
Pårørende på Frederiksberg
Private Health hjalp mig med genoptræning, og det gjorde en kæmpe forskel. Jeg blev mødt med omsorg, ro og faglighed – og følte mig virkelig set. Tak for støtten, den betød mere end I aner.
Klient i Rudersdal
Kære Private Health og hele teamet,
Mange tak for at træde til i en akut og meget kritisk situation for min mor og for hele vores familie. Jeres professionalisme og pleje/omsorg var fantastisk og meget kompetent.
De varmeste anbefalinger herfra.
Frederik
Da vores far blev terminalt syg, ønskede han at tilbringe sin sidste tid i hjemmet og vi kæmpede med at få offentlig hjælp, men ramlede ind i lang ventetid og sommerferie.
Private Health og hele teamet blev vores redning! På få dage fik de opsat fuldstændig fantastisk hjælp og støtte med besøg og pleje hver dag og var utrolig fleksible i hurtig pleje-tilpasning som sygdommen skred frem.
Takket være Private Health og de fantastiske og yderst professionelle sygeplejersker, fik vores far den afslutning på livet, han ønskede.
Familie i Nærum
Efter vores fars død var det svært for vores mor at være meget alene, og vi kunne ikke selv dække besøg hos hende hver dag. Derfor var det en god støtte at Private Health med meget kort varsel kunne hjælpe med 2-3 ugentlige besøg hos vores mor i et par måneder.
Hyggelige besøg med snak og små gåture var med til gradvist at hjælpe hende videre i den første svære tid”.
Datter, Louise
I vores optik handler pleje ikke kun om behandling men i høj grad også om at skabe tryghed, tillid og værdighed for vores klienter. Derfor er vores værdier funderet i samspillet mellem æstetik, omsorg og professionalisme.
Ønsker du at søge et job, så læs mere her.
Vi tilbyder lige nu en pakkeløsning til nye klienter. Som altid er nærvær, høj faglighed og æstetik i sygeplejen rammen for vores forløb. Pakkeløsningen er til dig eller din kære, der har behov for fast støtte i hverdagen og ønsker en sikker og stabil start på et godt forløb.